Papirkvaliteter
Her kan du læse mere om de papirkvaliteter, vi bruger til dine tryksager.
Papirtyperne har forskellige egenskaber, som kan have fordele ved de enkelte tryksagsprodukter.
Kontakt vores medarbejdere direkte, hvis du ønsker et andet papir end vores standard. Hjælp til valg af papir.
Silk-papir
Silk papir kaldes også “semi-mat” papir, og er et træfrit, hvidt, bestrøget papir med en silkemat overflade. Silk kombinerer på bedste vis balancen mellem billedgengivelse af høj kvalitet og læsbarhed.
Kan bestilles i mange gramvægte til formålet.
Bruges til bl.a. flyers, hæfter og plakater.
Offsetpapir
Hvidt, ubestrøget papir med semi-ru overflade, som de fleste kender det fra almindeligt “kopi-papir”.
Bruges bl.a. til brevpapir og blokke, da det er et godt papir at stemple og skrive på.
Vi anbefaler ikke store farveflader på dette papir.
Cyclus
Er fremstillet af 100% genbrugspapir.
Naturhvid, ubestrøget offsetpapir, produceret af genbrugsfibre. Giver et lidt “råt” genbrugs udtryk. Bruges til bl.a. flyers, hæfter, foldere og visitkort. Vi anbefaler ikke store farveflader på dette papir.
Chromokarton
260g Chromokarton er vores postkort-papir, som har en fin forside med vandlak og en ru, skrivbar bagside.
Føles kraftigere end 350g silk papir og den bruges mest til postkort og bogomslag.
Munken cream
Ubestrøget papirtype, der har en tonet farve (knækket hvid). Munken Cream bruges typisk til længere tekst-tunge bøger, så som romaner, da det er mere behageligt for øjnene at læse på i længere tid.
G-Print
Enkelt bestrøget, hvid papirtype, der minder meget om silk, dog er overfladen en lille smule mere rug end silkpapir. Bruges bl.a. til bøger, eller tryksager, hvor man ønsker at holde vægten nede.
Plast
Har du brug for et papir der tåler vand?
Plast-papir er et genialt alternativ til laminering, fx til kuffertmærker og drinkskort.
Kan ikke rives over og tåler frost og sollys.
Gramvægt og bulk
Papirets gramvægt definere hvor hvor meget en m2 vejer. Almindeligt kopi-papir ligger som regel på 80-100g, og denne gramvægt egner sig godt til tekstbøger. Indeholder bogen billeder, kan man med fordel gå op i vægtklasse.
Et ubehandlet papir med en lavere gramvægt kan virke stivere end et behandlet papir med en højere gramvægt.
Bulken kan altså være kraftigere, selvom vægten af papiret er lavere.